Hvis du har svært ved at komme op om morgenen, kan vi enten anbefale et vækkeur med en 300 decibel sirene eller en lækker skål med shakshuka. Krydderierne skal nok få dig ud af dynen, og tomaterne giver dig en god portion kalium, hvilket er godt for hjertet. Shakshuka er også lækkert til frokost og aftensmad – eller som en snack. Meget bedre end sådan et larmende vækkeur.
ingredienser:
8 tomater, skåret i kvarte – dåsetomater er også ok
2 røde peber, skåret i små stykker
1 snittet løg
8 æg
en håndfuld friske korianderblade
4 fed hvidløg, knuste
1 teskefuld koriander
1 teskefuld spidskommen
1/2 teskefuld chiliflager
2 spiseskefulde olivenolie
salt og peber
trin
Varm olien i en stor pande og svits koriander, spidskommen, chili og hvidløg i et minuts tid.
trin
Tilsæt løg, peber og tomat, og lad det simre i nogle minutter. Tilsæt et halvt glas vand og lad det simre videre i ca. 10 minutter, indtil du har en lækker, tyk og mørkerød sovs.
trin
Brug bagsiden af en ske til at lave 8 fordybninger og klik et æg ud i hver af dem. Sæt låg over panden og lad det simre i nogle minutter, indtil æggene er blevet hvide. Skær evt. noget toastbrød, mens du venter.
trin
Tilsæt salt og peber og drys korianderblade ud over. Server med toastbrød og glæd dig over, at du slap for at købe det larmende vækkeur.
uden for vores små smoothies
idéer til sommeren
Endelig er solen kommet frem (måske), så I kan komme i gang med at nyde den varmeste sæson på året (måske). Her får I nogle idéer.